Mødested Sjælland, Fladholte
Allan Pedersen (Allan-T72, tidligere kendt som Bedford-Allan) har venligst stillet et stort lokale til rådighed for foreningen.
Det for tiden under renovering og alle er velkomne til at give en hånd, når de har tid.
Mødestedet ligger på adressen Fladholtevej 18, Fladholte, 4200 Slagelse
VIGTIGT: Inden du kommer, så kontakt Allan på 20 25 90 48 / t72@forum.dk
Det er måske svært at se på billederne, men lokalet er faktisk 57 kvm stort - altså rigeligt plads til at være mange, - til foredrag, filmfremvisning og meget, meget mere.
Der kommer en bar (selvfølgelig) og foreningens efterhånden betragtelige samling af manualer og andre bøger kommer op på nogle hylder. Med tiden kan vi måske også få en PC og en scanner, så man kan "klippe" i manualerne og tage siderne med hjem på en USB-nøgle.
Det er også værd at bemærke, at der er gode parkeringsmuligheder, så ingen skal holde ude på vejen, selv om vi er mange.
I tilknytning til lokalet har Allan tillige stillet en stor hal til rådighed. Her er det meningen at medlemmerne kan lave udstillinger/dioramaer med deres køretøjer.
Vi er for tiden ved at indsamle dele til det første diorama i udstillingen, nemlig et undervisningslokale med en sektioneret Willys MB-jeep og flere andre effekter
Også her skal der renoveres, - når vi er færdige med mødelokalet. Allan sponserer træbeton til hele loftet - så her er arbejde til nogle weekender !
Her nedenfor bringer vi en række billeder fra den igangværende renovering af foreningslokalet.
21. januar: I dag blev alt malet første gang. Det er utroligt så meget lysere rummet blev

14. januar: Væggene har fået gipsplader og er blevet spartlet i forrige weekend. I dag fik de et lag glasfilt


4. december: Der kommer lægter og isolering på væggene.



13. november: Der kommer isolering og træbeton i loftet.


30. december: Sådan så der ud, inden vi begyndte.


Billeder af Birgit & Kurt Wehlast og Ole Willumsen
Opdateret d. 29.1.2012