Translate

Søg

Så nåede vi så langt, at den nye hjemmeside, som Jesper Havn har designet,
næsten (!) er klar til brug. :-)

Den ser naturligvis anderledes ud end den gamle (hvor layoutet er mere end 10 år gammelt);
- så der vil være en periode, hvor man lige skal finde ud af hvor de forskellige punkter nu ligger.
Vi har imidlertid ikke fjernet noget, så med lidt tålmodighed, vil du kunne finde alt det,
du er vant til at kunne finde - og vænne dig til det nye layout.
Der er også flere nye og væsentlige ting og de fleste af disse er forbeholdt medlemmerne:

Køb/Salg/Bytte-annoncer; – nu kan du selv lægge dem ind, inklusive billeder
– Det er dog fortsat kun medlemmer, der kan lægge købsannoncer op.

Lukket medlemsareal, som kun medlemmer har adgang til:
alle tidligere numre af foreningsbladet – i løbet af kort tid bliver alle artiklerne oven i købet søgbare.
tekniske artikler.
manualer.
- og sidst, men bestemt ikke mindst, et integreret medlemsforum, hvor der også kan lægges billeder ind !

Vi lukker og slukker derfor på iGroups og den lukkede Facebook-gruppe indenfor kort tid !
Der vil fortsat være en åben Facebook-gruppe, men den er beregnet på alle andre end medlemmerne.
Alle opslag fra det gamle iGroups-forum er i øvrigt lagt ind og er søgbare.

Arrangementer skal fortsat sendes til arrangementsudvalget (vest eller øst), som så sender dem videre til publicering.

Når vi skriver at siden er næsten klar, er det fordi vi først aktiverer den nye side i den kommende weekend mellem lørdag og søndag.
Du kan imidlertid godt gøre nedenstående allerede nu !

Sådan får du adgang til det lukkede medlemsareal:

Vi benytter lejligheden til at få opdateret medlemslisten, så du skal sende følgende oplysninger til os:
Dit navn, Dit postnummer og Din emailadresse
- til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
– så får du svar tilbage fra Jesper med et midlertidigt password (det, der engang hed adgangskode på dansk),
så du kan komme ind på siden og vælge din egen adgangskode.
Derefter er der frit slag til at udforske det nye medlemsareal og bruge det nye forum, når siden bliver aktiv på søndag !

Venlig hilsen

Jesper Havn og Ole Willumsen