DMKFs køretøjer og materiel


Foreningen ejer en del forskelligt materiel. På disse sider beskriver vi disse genstande og hvordan vi er kommet i besiddelse af dem. Foreningens materiel kan udlånes til medlemmerne med henblik på restaurering og brug efter nogle faste regler, men genstandende er til stadighed foreningens ejendom.
Vi modtager naturligvis meget gerne donationer i form af alle slags militære køretøjer og andet militært materiel, - samt manualer og bøger om emnet til foreningens bibliotek. Henvendelse til bestyrelsesformanden - klik her !
Bedford RLE - 1963
DMKF modtog i februar 2003 denne lastbil som gave fra Hærens Materiel Kommando i Hjørring.
Køretøjet har siden henstået under tag, men er i april 2004 blevet gennemgået (se billederne her) med henblik på en istandsættelse.
Bilen kører fortrinligt og motor og transmission er i god stand.
Der er en del tæring i førerhuset, samt skader på chassis og kofangere, sikkert som følge af nogle lidt hårdhændede bjergningsøvelser. Der er endvidere en del tekniske fejl som skal udbedres, før køretøjet kan synes.
Man skal som bekendt "ikke skue given hest i munden" og 30 års brug går ikke sporløst hen over et køretøj. Vi er naturligvis meget glade for lastbilen, som sikkert vil gøre god gavn, når den er restaureret.
(15-04-04)
Det er meningen at bilen skal anvendes til at transportere og opbevare foreningens telte og udstillingsudstyr.
Bilen har i øvrigt kørt hos Hærens Kampskole i Oksbøl og har således en forbindelse til vores ene "mosegris" - se nedenfor.
Ingen
billeder
endnu
Chevrolet C15TA - "Mosegris"
Hærens Kampskole i Oksbøl donerede i 2000 dette svagt pansrede canadiske køretøj fra 2. verdenskrig til DMKF. Det var meget medtaget efter at have stået i øvelsesterrænet i mange år og alle der så køretøjet som det så ud dengang, var enige om at dette ville blive en omfattende og tidskrævende restaurering.
Der var heldigvis en gruppe medlemmer som påtog sig den meget store opgave at restaurere vores mosegris og de har siden arbejdet hårdt med kyndig vejledning fra vores ekspert udi de canadiske køretøjer, Leif Gr. Thomsen.
Status i foråret 2004: Køretøjet er adskilt, mange komponenter er renoveret , karrosseriet er sandblæst og under reparation.
Motoren (der er den samme som i de navnkundige GMC CCKW-lastbiler) stod ikke til at redde, men Politihistorisk Selskab donerede venligst reservemotoren til deres tilsvarende køretøj, hvilket vi naturligvis er meget taknemmelige for.
Restaureringen skrider langsomt frem, men der er også tale om et meget omfattende projekt.
Ingen
billeder
endnu
Feltkomfurer fra Civilforsvaret/Beredskabsstyrelsen
Mange har oplevet disse feltkomfurer i aktion ved byfester og sportsarrangementer. Heldigvis har der sjældent været brug for dem i nødsituationer. Komfurerne indeholder 4 store kar, som opvarmes ved brændefyring. Der er hejseværk til at løfte karrene ud af komfuret
Vi købte to på auktion, da CF-kasernen i Hillerød blev tømt i foråret 2003, idet vi naturligvis syntes at de skulle bevares.
Vi kan nu tilberede mad til større klubarrangementer og komfurerne kan desuden lånes af medlemmerne, til brug ved private fester.
Ingen
billeder
endnu
DISA skænkede os i 2003 forskelligt udstyr fra deres bedriftsværn, heriblandt to pumper, samt en mængde andet materiel. Donationen kom i stand via vores medlem Ib Hansen, som har været ansat hos DISA